Født 15.8.1923 i Århus, død 7.2.2008 i Odense. Blev under besættelsen udlært som kok fra Palads Hotel i Esbjerg. Han drev senere Hotel Jels i Sønderjylland og begyndte derefter at undervise på Teknisk Skole i Esbjerg. I 1969 var han med til at starte Kokke og Tjener Skolen under Aalborg Tekniske Skole. Til inspiration for sit arbejde, samlede han spisekort m.v. fra restauranter rundt omkring i landet.
Københavns Stadsarkiv har modtaget materialet fra hans barnebarn Anna Wowk Vestergaard, som har tilbudt øvrige dele af Frede Jepsens arkiv til Aalborg Stadsarkiv, Vejle Byhistoriske Arkiv og Stadsarkiv. Sandsynligvis vil andet materiale fra arkivet blive tilbudt til Esbjerg Byhistoriske Arkiv og Aarhus Bymuseum.