I 1998 varetog Gårdrydningskontoret planlægning, projektering og friarealforbedringer i den ældre etageboligbebyggelse som følge af byfornyelsesloven, hvor der ikke indenfor en kortere tid kunne forventes gennemført en egentlig byfornyelsesplan. Endvidere medvirkede kontoret ved behandling af byggesager i forhold til ændringer af bebyggelses- og friarealmæssige forhold i den ældre etageboligbebyggelse.
For at opnå ovenstående stod Gårdrydningskontoret for det nødvendige beslutningsgrundlag for Borgerrepræsentationen gennem forhandlinger med ejere og beboere om regulering af friarealerne, herunder erstatningsforhandlinger i forbindelse med nedrivning af baghuse samt eventuel forberedelse af taksationssager.
Kontoret sad med ansøgninger om og afregninger af refusion med Boligministeriet samt Hypotekbanken i forbindelse med nedrivning og anlægssager. Kontoret udførte desuden nedrivning, anlægsarbejder (herunder projektering), afholdelse af licitation og byggeledelse samt forestod den endelige regnskabsmæssige afslutning af sagerne. Herudover stod kontoret for administration af vedligeholdelsen af 100 gårdanlæg.
I 2001 skiftede Gårdrydningskontoret navn til Grønne Gårde. I 2005 varetog Grønne Gårde etablering af fælles gårdanlæg i karreer med etageboligbebyggelse, udførte projekter i karreer, der indgik i de såkaldte kvarterløftprojekter samt i andre karreer, hvor særlige sociale forhold var gældende.
Grønne Gårde udarbejdede projekter om fælles gårdanlæg som følge af lov om byfornyelse og udvikling af byer til forelæggelse for Bygge- og Teknikudvalget. Grønne Gårde foretog erstatningsforhandlinger ved nedrivning af baghuse, projektering, afholdelse af licitation, byggeledelse og regnskabsføring.
Grønne Gårde ansøgte om og afregnede refusion med staten i forbindelse med projekterne samt behandlede byggesager i relation til bebyggelses- og friarealmæssige forhold og stod for vedligeholdelsen af ca. 85 fælles gårdanlæg.
