Indtil 1953 blev lokalerne i Suhmsgade 4 brugt til folkekøkken. D. 10. november 1953 åbnede en børnehave med plads til 35 børn i alderen 2-6 år fordelt på 2 stuer, en småbørnsstue og en stue med "de store børn". Navnet "Kongehatten" blev fundet via en konkurrence blandt børn og voksne i børnehaven, og eftersigende var det et barn, som vandt denne. I 1997 blev børnehaven omstruktureret til en integreret institution med to afdelinger. En vuggestue i Suhmsgade og udflytterbørnehave Stjernehøj i Vestskoven ved Tåstrup. Børnehaven startede d. 17. september 1997 med 22 børn og i august 1998 blev den udvidet med endnu en børnegruppe på 22 børn. Vuggestuen åbnede d. 1. februar 1998 med 24 vuggestuebørn.