Øresundsvejs skole lå på Øresundsvej 6 og blev taget i brug 1892 som fællesskole for begge Sundbyer. Den afløste Gl. Sundbyvester og Gl. Sundbyøster skoler, der begge blev nedlagt som hovedskoler i 1891. Dog blev Gl. Sundbyøster skoles lokaler brugt som filial indtil omkring 1947.
Skolen fik en tilbygning i 1903 og havde filiallokaler 1891-1947 på Øresundsvej 33 og fra 1964 på Øresundsvej 7, hvor hjælpeskolen Rugbakkens skole havde haft til huse.
Protokollerne har ikke kunnet udskilles fra Centralskolens, fordi Øresundsvejs skole omkring 1892 også blev kaldt centralskole. Efter 1892 kan elever også søges her, hvor protokollerne er ført for filialer på Øresundsvej og i Nygade (Sverrigsgade).