Adresse: Akutinstitutionen Sønderbro Sikret, Amager Fælledvej 59, 2300 S. Flyttet til Sundholms Vej 42 efter 2005
Oprettet af Københavns Kommune under Magistratens 3. afdelings børneinstitutioner i 1972 i en ejendom, der var udskilt fra forsorgshjemmet Sundholm. Institutionen var ved oprettelsen beregnet som midlertidigt anbringelsessted for unge for at sikre deres tilstedeværelse, bl.a. mens en politisag verserede. På institutionen foretog man derudover undersøgelser af, hvilke anbringelsesformer der på længere sigt ville være mest hensigtsmæssig for den unge. På institutionen blev det også undersøgt hvilken anbringelsesform, der på længere sigt ville være den mest hensigtsmæssige for den enkelte unge. Optagelseshjemmet havde plads til 10 unge i alderen 14-18 år og nogle pladser beregnet for ganske kortvarige anbringelser. Den fungerer nu som akutinstitution med tre sikrede afdelinger, en afdeling for sanktionsdømte samt en akutafdeling. I 1976 havde institutionen plads til 15 unge i alderen 14-18 år, herunder 5 pladser i sikringsafdelingen. Senere havde institutionen plads til 10 unge i alderen 14-18 år og nogle pladser beregnet for ganske kortvarige anbringelser. Fra 1998 fungerede institutionen som akutinstitution, og flyttede i 2005 fra den oprindelige adresse til nuværende adresse på Sundholmsvej med et udbygget sikret afsnit. Målgruppen har gennem hele institutionens historie været udsatte og kriminalitetstruede unge.