Vartov hospital

Vartov hospital hed oprindeligt Helligånds Hospital eller Helligåndshus. Det blev oprettet ca. 1296 af biskop Johannes Krag som et plejehus med formålet at tage sig af fattige, der ramtes af sygdom eller ulykke. Hospitalet lå omtrent, hvor Helligåndskirken nu ligger.

Omkring 1474 oprettede Christian d. 1 nye bygninger og omdannede hospitalet til et augustinerkloster. Klosteret var siden under gejstlig ledelse indtil 1536, hvorefter det blev omdannet til fattigstiftelse og sygestue (hospital) underlagt de verdslige myndigheder.

Vartov hospital ejede fra gammel tid en række godser og gårde rundt omkring. De bønder, der gennem fødsel hørte til disse godser, var således Vartov Hospitals livegne bønder. Vartov Hospitals direktion og hospitalsforstander kunne derfor i en lang årrække råde over deres bønder som enhver anden godsejer.

Hospitalet blev i 1606 under Christian d. 4 flyttet til den gamle gård, siden kro, Vartov, på Strandvejen, Hellerup. I 1630 flyttede hospitalet til en nyopført bygning nær Trianglen på Østerbro, men navnet Vartov havde groet sig fast og flyttede med. Under svenskernes belejring i 1658 blev Vartov ødelagt. Beboerne blev husvilde og måtte indkvarteres i hhv. Pilestræde og Børnehuset på Christianshavn.

I 1665 flyttede Vartov hospital til Farvergade (nuværende Vartov). I 1933 påbegyndtes opførelsen af en ny bygning ved Lersø Parkallé. Året efter flyttede institutionen Vartov til Lersø Parkallé og skiftede navn til Gammel Kloster. Gammel Kloster blev siden et kommunalt plejehjem. Det lukkede i 2010.

Regelgrundlag for Vartov hospital:
Fundats af 30. november 1607: hospitalet oprettet af Christian d. 4.
Forordning af 16. november 1771: hospitalet underlagt en såkaldt Almindelig Plejeanstalt, der samlede en række stiftelsers kapitaler under en fælles kasse for det offentlige forsørgelsesvæsen.
Forordning af 4. april 1781: plejeanstalten ophævedes, og Vartov hospital overgik til Københavns Magistrat (Fattigvæsenet).
Vedtægt for Vartov af 30. december 1857: Vartov henlagt under Magistratens 1. afdeling som følge af den nye kommunallov, Lov om Bestyrelsen af Kjøbenhavns kommunale anliggender (af 4. marts 1857).

Manglende ansøgninger om optagelse i Vartov og andre papirer vedrørende Vartovlemmer kan for perioden 1799-1857 ofte findes i Fattigvæsenets arkiv, da Vartovs forstander har sendt dette materiale videre. Se fattigvæsenets Direktions- og referatprotokoller og efterfølgere

Fra 1858 til 1932 var Vartov under magistratens 1. afdeling, der førte en særlig VJ-journal