En accise var en afgift på føde-og forbrugsvarer som eksempelvis øl og vin. Afgiften skulle betales i en dertil indrettet bod, før man fik adgang til byen. Acciseboderne var placeret ved en af byens 3 porte, Vesterport, Nørreport og Østerport.
I 1466 pålagde kong Christian d. 1. en accise på hver tønde tysk øl.
I 1578 blev det strafbart ikke at betale accise. I 1580 henlagde kong Frederik d. 2. accisen til byen. Accisen gik som regel direkte til kongens kasse, men undtagelsesvis blev afgiften overdraget til de enkelte byer. Dermed fik de midlerne til selv at kunne stå for sikkerhed og befæstning. Ca. 1660 blev stillingen som acciseskriver oprettet. Han skulle modtage en tiendedel af indtægterne fra Bistrup Gods, der skulle fordeles mellem byen København og Københavns Magistrat og byen. På samme tid fik de danske og norske købstæder bevilling til selv at opkræve accise. I 1691 blev accisen en kommunal afgift, der skulle anvendes til bl.a. lønninger af magistraten. I 1797 indgik den statslige accise i de øvrige toldafgifter. Den kommunale accise deles mellem byen og havnevæsenet. I 1864 tilfaldt samtlige acciseindtægter Havnevæsenet. I 1882 blev acciseafgiften opkrævet for sidste gang.
