Brolægningskommissionen skulle undersøge Københavns brolægning samt holde opsyn med de allerede brolagte gader, torve og pladser.
I 1765 blev en særlig fortovskommission udpeget. Kommissionen skulle for statens penge stå for indretningen og vedligeholdelsen af Københavns fortove.
I 1771 blev fortovskommissionen nedlagt ved en af Struensees kabinetsordrer. Kommissionens opgaver gik over til stadens råd. I samme år blev brolægningsvæsenet ved en yderligere kabinetsordre henlagt under bygningsdirektionens overtilsyn. Direktionens arkiv findes i Rigsarkivet.
I 1777 blev brolægningskommissionen oprettet til forvaltningen af brolægningsvæsenet. Det var et resultat af drøftelser mellem Magistraten og Bygningsdirektionen om brolægningsvæsenets indretning. Kommissionen bestod af repræsentanter for de forskellige parter og blev nedsat d. 26. marts 1777. Den afløste fortovskommissionen.
Brolægningskommissionen påpegede i en forordning samme år, at der var store mangler i det statslige budget til forbedringer af byens stenbroer og vandledninger. Derfor bevilgede staten en større sum til brolægningsvæsenet.
Forordningen indeholdt desuden omfattende forskrifter for brolægningsarbejdet. En væsentlig ændring var, at brolægningsskatten fremover skulle opkræves alle grundejere, inkluderet de statslige. Hidtil havde hver grundejer finansieret og vedligeholdt sin egen stenbro. Nu skulle kommissionen for brolægningsvæsenet stå for dette arbejde.
I 1782 blev Brolæggerlauget ophævet i 1782, og uddannelsen af brolæggere overgik til kommissionen.
I 1819 blev brolægningskommissionen nedlagt. Brolægningsvæsenet overtager i samme år opsynet med og vedligeholdelsen af Købehavns gader, torve og pladser.
Regelgrundlag for brolægningskommissionen:
Forestilling til kongen af 16. maj 1777
Betænkning af 15. juli 1777
Forordning og reskript af 20. august 1777
