Hvidovre sogn omfattede indtil 31. december 1900 Valby, Vigerslev, Kongens Enghave og Damhussøen (med bagsøen) foruden det nuværende Hvidovre. Således lå store dele af ´Carlsberg´, hele Vestre kirkegård og Skandiagade i Hvidovre sogn. Da sognekommunerne blev oprettet i 1842, blev det gamle Hvidovre sogn sammenlagt med Frederiksberg til en kommune: Frederiksberg og Hvidovre kommune. Samhørigheden ophørte 30.juni 1858, da Frederiksberg fik en købstadslignende ordning af kommunestyret. På fattigvæsenets område varede samhørigheden fra 1803 til 1862. Den 31. december 1900 blev ´Valby-distriktet´ udskilt og indlemmet i Københavns kommune.
Indtil omkring 1921 var Hvidovre kommune en decideret landsby. Ganske vist var udstykningen af bøndergårdene så småt i gang omkring 1908, men endnu i 1916 havde kun cirka 100 parcelejere skøde på deres grunde, og først fra 1922 havde et større antal parcelejere taget permanent bopæl i kommunen.
I løbet af 1924 blev indbyggerantallet mere end fordoblet, og fra da af må Hvidovre opfattes som en bymæssig bebyggelse for hurtigt derefter at blive en større by end de fleste provinsbyer. Den var i 1968 blandt landets 11 største kommuner efter indbyggerantal og blev i 1974 udvidet i areal og indbyggerantal, da Avedøre-området overgik fra Glostrup kommune til Hvidovre kommune.
