Selskabet blev stiftet 12. september 1999 på Københavns Rådhus’ 94 års fødselsdag. Det blev nedlagt november 2006.
Selskabets formål var at formidle kendskab til og viden om Københavns Rådhus og Rådhusets arkitekt Martin Nyrop og hans tid, at medvirke i forberedelserne til Rådhusets 100 års jubilæum i 2005 samt at medvirke til indsamling af erindringer om livet på Københavns Rådhus.
Formålet skulle opfyldes ved afholdelse af arrangementer, møder, ekskursioner og seminarer samt ved kontakt til relevante myndigheder og instanser.