I Næringsloven af 1857 skulle der være adgang til at aflægge frivillige svendeprøver for dem, der måtte ønske det. Kommissionen til bedømmelse af frivillige svendeprøver blev oprettet i henhold til Indenrigsministeriets regulativ af 1862, godkendt ved kongelig resolution.
Kommissionen bestod af et medlem af Magistraten som formand og tre meddommere. Hvis prøven omfattede en tegneprøve, skulle den ene meddommer være medlem af Kunstakademiet. De øvrige meddommere var praktiske håndværkere.
Ved bekendtgørelse af 6. oktober 1884 trådte et nyt regulativ i kraft, hvorefter kommissionen bestod af et medlem af Magistraten som formand samt to medlemmer udpeget af håndværkerforeningen og to udpeget af det pågældende laug.
Kommissionen blev administreret af Magistratens 1. afdeling og blev ophævet 1. april 1932, da Næringsloven af 28. april 1931 trådte i kraft.
Regelgrundlag for Kommissionen til bedømmelse af frivillige svendeprøver af 1862:
Næringsloven af 29. december 1857
Kongelig resolution af 6. august 1862
Indenrigsministeriets regulativ af 6. august 1862
Bekendtgørelse af 6. oktober 1884
Næringsloven af 28. april 1931