I 1812 blev Kommissionen til næringsskattens ansættelse i København nedsat. To gange om året skulle kommissionen ansætte næringsskatten. Hvert kvarters rodemestre skulle hjælpe kommissionen med de nødvendige oplysninger. Kommissionen bestemte, hvor mange portioner hver næringsdrivende borger skulle svare, og skulle 14 dage før opkrævningen underrette skatteborgerne om beløbenes størrelse.
Kommissionen behandlede også sager vedrørende den krigsskat der blev udskrevet i 1848. Skatten blev udskrevet dels på faste ejendomme, obligationer, aktier og embedsmænds gager, dels som et tillæg til næringsskatten. Krigsnæringsskatten skulle i modsætning til den normale næringsskat også betales af sagførere, læger, apotekere og præster.
I 1855 kom der en lov om næringsskat og hjælpeskat, som skulle gælde til slutningen af 1858. Hjælpeskatten skulle betales af alle byens borgere efter deres formue og lejlighed, mens de næringsdrivende kun skulle betale, hvis deres formue var så stor, så de kunne bidrage ud over deres næringsskat.
Mandtalslisterne blev lavet af en ligningskommission, som bestod af to magistratsmedlemmer, to borgerrepræsentanter og tre medlemmer fra hver af byens kvarterer. Rodemestrene og deres formand var forpligtet til at hjælpe kommissionen med listerne. Fortegnelsen over begge skatterne skulle fremlægges til eftersyn i tre uger og skriftlige klager til kommissionen eller til indenrigsministeriet kunne afleveres indtil 14 dage efter terminens udløb.
Ifølge lov om Københavns kommunale skatter blev næringsskatten ophævet i 1861, og derefter skulle der kun betales indkomstskat.
Regelgrundlag for Kommissionen til næringsskattens ansættelse i København:
Anordningen af 21. april 1812 vedrørende Københavns udgifters ligning på grund og næring
Forordning af 5. juni 1848
Lov om næringsskat og hjælpeskat af 14. april 1855
