Brødkrumme

Skaber

Du er her

Arkiv

Ikke valgt endnu

Gruppe

Ikke valgt endnu

Serie

Ikke valgt endnu

Enhed

Ikke valgt endnu

Brødkrumme

Skaber:

Mødrehjemmet i Valby
Du er her

Arkiv:

Ikke valgt endnu

Gruppe:

Ikke valgt endnu

Serie:

Ikke valgt endnu

Enhed:

Ikke valgt endnu

Skaber

Mødrehjemmet i Valby

Om denne skaber

Officielt navn

1907-1948 Mødrehjemmet i Valby
1948-1967 Mødre- og Spædbørnshjemmet i Valby
1969- Valby Vuggestue

Kaldenavn

1973- Københavns Kommunes Vuggestue, Eschrichtsvej 7
1973- Vuggestue, Eschrichtsvej 7

Detaljer

Navn Mødrehjemmet i Valby
Periode 1907-​
Type Privat virksomhed/forening

Beskrivelse

Adresse: Gl. Køge Landevej (Beckersgaard), 2500 Valby (1909-1915) / Eschrichtsvej 7, 2500 Valby

Anerkendt 10. oktober 1910 som mødre- og spædbørnehjem.
Mødrehjemmet i Valby åbnede d. 17. januar 1907, oprettet på grundlag af privat indsamlede midler. Det var målrettet nybagte, ugifte førstegangsmødre. Oprettelsen af Mødrehjemmet skal ses i sammenhæng med debatten i begyndelsen af 1900-tallet om barnemord og den høje dødelighed blandt uægte børn, der blev sat i pleje. Kvinderne skulle bo på hjemmet med barnet i et år.

I sommeren 1909 flyttede Mødrehjemmet til Beckersgaard på Gl. Køge Landevej, og året efter fik hjemmet tilladelse til at tage spædbørn i pleje, ligesom man opnåede statstilskud. I 1915 kunne hjemmets bestyrelsesformand, fru Maria Ploug, lægge grundsten til en ny bygning på Eschrichtsvej 7, Valby. Grunden var skænket af Københavns Kommune, og i november 1915 blev den nye bygning taget i brug. Hjemmet havde på dette tidspunkt plads til 15 mødre med børn og 15 plejebørn.

I begyndelsen af 1940erne gennemgik hjemmet en større modernisering og udvidelse, og den 17. januar 1944 blev det nye hjem indviet med plads til i alt 15 mødre og 40 børn. Jordstykket til udvidelsen havde Københavns Kommune skænket hjemmet allerede i 1925. Den daglige drift af hjemmet var baseret på statslige og kommunale tilskud samt bidrag fra fonde og legater. Hjemmet fik i 1946 mulighed for at ud-danne elever i barnepleje. I løbet af 1940erne fik hjemmet i stigende grad karakter af at være et spædbarnshjem. I 1950 husede hjemmet 40 småbørn, 2 mødre og 12 elever i barnepleje.

Mødrehjemmet blev ledet af en bestyrelse. Fra hjemmets grundlæggelse i 1907 til 1934 var Maria Ploug formand for bestyrelsen. Den 1. april 1934 overtog Christiane Waage hvervet og varetog dette indtil 1. januar 1942, da Inger Gautier Schmit overtog formandsposten. Hendes afløser, Ingrid Plum, blev formand i 1955 og fortsatte frem til 1967.

Behovet for hjemmet faldt i løbet af 1960erne. Den 1. maj 1967 lukkede Mødrehjemmet for at genåbne to år senere, d. 1. juni 1969, som Valby Vuggestue med plads til 48 børn. Institutionen var fortsat selvejende og blev drevet med støtte fra stat og kommune. Den 1. juli 1973 blev Valby Vuggestue lagt ind under af Social- og Sundhedsforvaltningen i København og dermed en kommunal institution.

Referencer

Starbas ID 3066
ASTA7 ID b0b50b43-d022-42a2-a87c-b26c8b99d345

Arkiver skabt af denne skaber (1)