Kommercekollegiet var et administrativt organ under enevælden. Kollegiet varetog landets økonomi i forhold til handel, søfart og industri og havde til formål at øge købstædernes vækst og velstand. Dets virksomhed omfattede hele staten, dvs. både Danmark-Norge og Hertugdømmerne.
I 1668 blev det første kommercekollegium oprettet, der imidertid kun bestod af to mænd, hollænderen Simon de Petkum og en sekretær ved navn Melchior Røtlin. På grund af forskellige vanskeligheder trådte kommercekollegiet ikke officielt i kraft før 2 år efter.
I 1670 fik kommercekollegiet sin officielle instruks. Kollegiet skulle tage sig af alle de forhold, der kunne gavne landets økonomiske situation. Udover købstædernes velstand og den kommercielle vækst skulle det også sørge for at forbedre Danmarks handelsmæssige konkurrencedygtighed i forhold til rigets konkurrenter i og udenfor Europa. Derunder hørte en undersøgelse af de inden- og udenrigske forhold, som kunne skade handlens udvikling, og om fremmede berigede sig på landets bekostning.
Kommercekollegiet skulle endvidere have indblik i handelstraktaterne og møntvæsenet samt sørge for, at mønten havde en passende kvalitet og mængde. Kollegiet skulle desuden være i kontakt med købstæderne og være i forbindelse med Skatkammet omkring toldsager.
Kollegiet bestod af en præsident (Ulrik Frederik Gyldenløve), en vicepræsident (Jens Juel), en række assessorer, som skulle være erfarne købmænd foruden borgere i København, samt en sekretær.
Kommercekollegiet ophørte sin virksomhed i begyndelsen af 1691, men blev aldrig formelt ophævet.
