Brødkrumme

Skaber

Du er her

Arkiv

Ikke valgt endnu

Gruppe

Ikke valgt endnu

Serie

Ikke valgt endnu

Enhed

Ikke valgt endnu

Brødkrumme

Skaber:

Børnehuset
Du er her

Arkiv:

Ikke valgt endnu

Gruppe:

Ikke valgt endnu

Serie:

Ikke valgt endnu

Enhed:

Ikke valgt endnu

Skaber

Børnehuset

Om denne skaber

Detaljer

Navn Børnehuset
Periode 1662-​1790
Type Ukendt

Beskrivelse

Børnehuset blev genoprettet i 1662 af Københavns Fattigvæsen og skulle i begyndelsen tage sig af omstrejfende børn og sætte dem i arbejde. Anstaltens formål var desuden at forebygge og hæmme det tiltagende betleri og løsgængeri.

I 1605 grundlagde Christian 4. et tugt- og børnehus ved Pesthuset over for Peblingesøen, der skulle samle alle løsgængere, fattige og forældreløse.

I 1621 befalede kongen at opdele institutionen i et tugthus og et børnehus. Børnene fik en simpel boglig uddannelse og skulle fra 12-årsalderen lære et af børnehusets håndværk, derunder tekstilproduktion.

I 1658 blev Børne- og tugthuset ved Peblingesøen revet ned. 4 år senere skænkede kongen Børnehuset en gård på Christianshavn. Gården skulle indledningsvis huse forældreløse børn, der strejfede omkring og tiggede ved dørene. Børnehuset blev dermed genoprettet.

På Børnehuset blev fattige skolebørn forsynet med mad og drikke. Forældreløse børn fik tilbudt næring og husly mod at de blev oplært i en industri på anstalten. Børn helt ned til 6-årsalderen blev sat til at plukke, kradse, spole og spinde uld.

Børnehuset havde således indledningsvis et velgørende formål, og udviklede sig siden til et industrielt foretagende. Den merkantilistiske grundidé var at lade Børnehuset producere de varer, som man ellers måtte anskaffe sig gennem international handel.

I 1667 var der over 320 personer i Børnehuset. Det tal blev dagligt forøget, hvilket betød flere udgifter og lån. Kongen skænkede derfor Børnehuset indtægterne fra et fattighus i Roskilde, hvis lemmer blev forflyttet hertil.

Foruden diverse pengegaver og donationer, skulle børnehuset desuden få de donationer, som Slotskirken modtog efter hver gudstjeneste. Derudover blev der opført komedier og skuespil, hvis indtægterne også gik til driften af Børnehuset.

Fra anstalten skulle der endvidere købes de klædestykker, der hvert år blev skænket til fattige børn i latinskolerne. Sidst men ikke mindst blev Børnehuset finansieret gennem Peder Oxes legat.

I 1668 skulle mænd og kvinder dømt for løsgængeri og betleri afsone deres arbejdsstraf på Børnehuset. Fra hele Sjælland kom der tyve, arbejdsløse og usømmelige kvinder til anstalten i København.

Oprindeligt bestemt for fattige og forældreløse børn, optog anstalten nu også tiggere og løsgængere.

I 1668 var anstalten overfyldt. I alt boede og arbejdede der på dette tidspunkt cirka 400 mennesker.

I 1669 kunne klædefabrikken i Børnehuset levere uniformer til Helsingørs og Københavns garnison. Kvaliteten og syningen af uniformerne var imidlertid så ringe, at mange af soldaterne klagede til kongen.

Kongen befalede derfor Børnehusets direktion at kvalitetsundersøge de færdige uniformer, inden de blev distribueret.

I 1673 blev Børnehuset endnu mere fyldt op, da lemmerne fra Kvæsthuset flyttede ind efter en sammenslutning af Kvæsthuset og Børnehusets økonomi. Ved en kongelig resolution i 1675 blev Kvæsthuset og Børnehuset skilt igen.

I 1695 ønskede den nye forstander at indrette yderligere manufakturer og tilbød husly og næring til samtlige byens fattige. Politimesteren og stodderfogederne fik til opgave at pågribe både arbejdsføre og invalide fattige.

For at skaffe de økonomiske midler til driften af Børnehuset blev de lokale præster i årene 1696-98 opfordret til at formane borgerne om at donere pengegaver til stiftelsen.
I 1709 blev en del af Børnehuset indrettet til rasp- og spindehus. I rasphuset skulle forbryderne afsone deres straf.

Forældre kunne sætte deres børn i rasphuset, hvis Fattigvæsenet vurderede, at der var tale om værdigt trængende. Opholdet inkludere mad, klæder og undervisning og kostede 1 rigsdaler om ugen. Børnene skulle være mellem 5 og 14 år.

De fattige børn fik undervisning i læsning af skolemester en time om morgenen. Om aftenen blev de kaldt til aftenbøn. Børnene lå hyppigt 3 til 4 sammen i stank og urenlighed, havde typisk ikke tilstrækkeligt tøj samt fik for lidt at spise.

I Børnehuset blev der kun indtaget de københavnske børn, hvis forældre havde været borgere i mindst 3 år eller hvis faderen havde været soldat ved Garden eller på Holmen.

I 1790 ophørte Børnehuset med at eksistere. Institutionen blev omdøbt til Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset. Hermed fik institutionen mere karakter af et reelt fængsel. Niels Heidenreich, der i 1802 havde stjålet og omsmeltet guldhornene, var indsat her fra 1803-1840.

I 1870 blev gården på Christianshavn, der oprindeligt husede Børnehuset og siden et Tugt, Rasp- og Forbedringshus, omdøbt til Christianshavns Straffeanstalt.Straffeanstalten er bedre kendt som Kvindefængslet på Christianshavn.

I 1928 blev bygningen på Christianshavn nedrevet i forbindelse med udvidelsen af Torvegade.

Referencer

Starbas ID 3486
ASTA7 ID 7bf73bae-bbc4-4e7b-b0b3-a3c19c75c684

Arkiver skabt af denne skaber (1)

Relaterede skabere