Spring- og pumpevandsinspektørerne

København blev i 1500-tallet forsynet med drikkevand fra Lersøen. I 1500-tallets første halvdel blev der ført en trærende fra Lersøen ind under volden ved Vesterport og hen til slottets vandmølle. En ”vandkunst”, omtalt første gang 1539, løftede vandet så højt, at det kunne stemmes over til slottet.

Det første skridt til en fælles vandforsyning i København blev taget i årene 1578-80 af Frederik II, der lod en ledning føre fra Emdrup sø gennem Nørreport til Gammeltorv, Amagertorv og Købmagergade.

I 1600- og 1700-tallet blev byen forsynet med drikkevand fra Emdrup Sø, Peblingesøen og Sortedamssøen. Gennem udhulede træstammer blev vandet ført til byen i form af springvandsledninger fra Emdrup Sø og pumpevandsrender fra Peblinge- og Sortedamssøen.

Vandet fra Emdrup sø lå højere end byen og kunne springe selv. Derfor blev det kaldt 'springvand'. Vandet fra Peblingesøen og Sortedamssøen måtte pumpes op fra renderne. Derfor blev det kaldt 'pumpevand'.

Vandkompagnierne stod hver især for et vandledningssystem. Kompagnierne udvalgte vandinspektører og vandmestre, der stod for den daglige drift af vandforsyningen. Sammen sørgede inspektørerne og vandmestrene for, at de udhulede træstammer samt haner og pumper blev vedligeholdt. Desuden havde de opsigt med Københavns vandforsynende søer, sluser og grøfter.

I 1670 var der 5 springvandsledninger samt 16 pumpevandsvirksomheder i København. Stadens rende fra 1578 var den ældste. I 1679 blev en vanddirektion oprettet. Den tog stilling til bl.a. den individuelle brugers klager over dårligt smagende vand. Samtidig kontrollerede Vanddirektionen vandkompagniernes udførelse af deres pligter i forhold til vedligeholdelse mm.

Den almindelige borger skulle betale udgifterne til sin egen vandforsyning, men øvrige udgifter tilknyttet vandforsyningen blev enten betalt af Københavns Magistrat eller af kongen. Direktionen havde magt til at fratage borgerne vandet, hvis de ikke betalte deres årlige udgifter.

I 1714 blev Vanddirektionen nedlagt og erstattet af Over-Brand og Vandkommissionen frem til 1805. Fra 1805 og frem til 1858 sorterede området under Vandkommissionen. I 1812 blev vandkompagnierne ophævet undtagen Vesterbro. Vandkommissionen overtog herefter den tekniske og økonomiske administration af Københavns vandforsyning.

Embedet som vandinspektør fortsatte med at bestå dog med færre beføjelser end tidligere. København og Christianshavn blev ved samme lejlighed inddelt i 16 vanddistrikter, der beholdt de samme navn som vandkompagnierne.
Vesterbros vandkompagni fortsatte som det eneste frem til 1853.