I 1848 blev en komite nedsat, som skulle lave en samlet plan til vand-, gas- og kloakanlæg i byen. Komiteen bestod af overpræsidenten, formanden for borgerrepræsentation og delegerede fra brolægnings- og vejkommissionen og gasbelysningskommissionen. De skulle ansætte en ingeniør, der kunne udarbejde en plan til en bedre vandforsyning, et fuldstændigt kloaksystem og gasbelysning.
I 1850 udskrev komiteen en international konkurrence. Der kom ikke en plan, der dækkede det hele, men der var anvendelige forslag til anlæg af alle tre værker. Komiteens indstillinger blev forelagt borgerrepræsentationen i 1851.
Borgerrepræsentationen besluttede at der skulle udarbejdes planer til anlæg på baggrund af tre udkast, der havde fået præmie. Vand- og gasanlæggene var forsamlingen enige om, men kloakanlægget gav anledning til strid. Indenrigsministeriet afgjorde, at planerne om kloakanlægget ikke skulle godkendes, mens det blev anbefalet at gas- og vandanlæggene blev bygget.
I 1854 blev den endelig beslutning om at gå i gang med at bygge vand- og gasanlæg taget. En arbejdskomite (komite ll) fik ledelsen af arbejdet.
