Brødkrumme

Arkiv

Ikke valgt endnu

Gruppe

Ikke valgt endnu

Serie

Ikke valgt endnu

Enhed

Ikke valgt endnu

Brødkrumme

Arkiv:

Ikke valgt endnu

Gruppe:

Ikke valgt endnu

Serie:

Ikke valgt endnu

Enhed:

Ikke valgt endnu

Skaber

Centralkontoret for Særlige Anliggender for Storkøbenhavn

Om denne skaber

Officielt navn

1945-1947 Centralkontoret for Særlige Anliggender for Storkøbenhavn

Detaljer

Navn Centralkontoret for Særlige Anliggender for Storkøbenhavn
Periode 1945-​1947
Type Kommunal institution

Beskrivelse

Den 9.maj 1945 blev en opfordring til at oprette ´Kontorer for Særlige Anliggender´ i samtlige købstæder udsendt i presse og radio. Samtidig blev en særlig ordning for Storkøbenhavn varslet. Den 11.maj blev udformningen af ordningen for Storkøbenhavn begyndt, og onsdag den 16.maj åbnede Centralkontoret for Særlige Anliggender.

Den 18.maj udsendte Ministeriet for Særlige Anliggender et cirkulære om kontorernes oprettelse og foreløbige opgaver, der skulle være:
- at yde øjeblikkelig midlertidig hjælp til alle dem, der på grund af deres deltagelse i frihedskampen, besættelsesmagtens overgreb eller krigshandlinger i øvrigt havde brug for øjeblikkelig hjælp
- at medvirke til at den samme kreds af personer vendte tilbage til normalt arbejde
- at medvirke ved forberedelsen og administrationen af den kommende lovgivning om erstatning og pension, herunder snarest oprette fortegnelser over de personer, der var medlemmer af modstandsbevægelsen, over dem, der var fængslet og interneret af den tyske besættelsesmagt samt over hjemvendte flygtninge.

Centralkontoret i København omfattede de personer, der var bosat i København, Frederiksberg og Gentofte, samt i nedennævnte daværende kommuner:
- Ballerup-Maaløv
- Lyngby-Taarbæk
- Brøndbyerne
- Rødovre
- Dragør
- Store Magleby
- Gladsakse
- Søllerød
- Glostrup
- Taarnby
- Herlev
- Vallensbæk
- Herstederne
- Værløse
- Hvidovre

Andre kunne også henvende sig til Centralkontoret for Særlige Anliggender for Storkøbenhavn, hvis dette kontor trafikalt var det nærmest beliggende for dem.

I Centralkontorets bestyrelse og forretningsudvalg havde tidligere socialdirektør i København, Cand.jur. Rud Conrad sæde.

Centralkontoret blev ophævet i efteråret 1947 sagerne blev overtaget af de respektive kommuners sociale myndigheder.

En nærmere beskrivelse af Centralkontoret for Særlige Anliggender for Storkøbenhavn herunder dets oprettelse, formål, ledelse, organisation og virksomhed fremgår af ´Bestyrelsens beretning om Kontorets Virksomhed i Tiden 16.maj 1945 - 1.juli 1946´ udgivet i 1947, som Københavns Stadsarkiv ligger inde med.

Regelgrundlag for Centralkontoret for Særlige Anliggender for Storkøbenhavn:
Cirkulære af 18. maj 1945 fra Ministeriet for særlige anliggender

Referencer

Starbas ID 1520
ASTA7 ID 3e87e6e0-471f-48f0-a2d2-102c7b9f8a97

Arkiver skabt af denne skaber (1)

Relaterede skabere