Fra 1977 til 1997 var ansvaret for beskæftigelsesindsatsen i Københavns kommune placeret i Arbejdssekretariatet. Det blev oprettet under Overborgmesterens sekretariat og blev i 1994 en selvstændig institution.
Loven om kommunal aktivering, som trådte i kraft 1. januar 1994, havde tre hovedområder. Kommunen havde pligt til at stille et antal arbejdstilbud til rådighed for forsikrede ledige. Det skete i tæt samarbejde med Arbejdsformidlingen. Arbejdsformidlingen skulle udarbejde individuelle handlingsplaner, og placeringen af den enkelte ledige skulle hænge sammen med handlingsplanerne.
En anden gruppe ledige var de ikke-forsikrede ledige under 25 år. De skulle have tilbud om aktivering i form af ungdomsydelse på minimum 20 timer om ugen i mindst seks måneder. Tilbuddet skulle senest være i gang efter en sammenhængende periode med 13 ugers kontanthjælp. Det tredje hovedområde, ikke forsikrede ledige, der var fyldt 25 år, skulle have tilbud om aktivering, som senest skulle begyndes efter en sammenhængende periode med 12 måneders kontanthjælp.
Under Arbejdssekretariatet hørte også:
- Den politiske følgegruppe vedrørende beskæftigelsesindsatsen
- Sekretariatsforretningerne for Det Rådgivende Ungdomsudvalg
- Administrationen af den europæiske socialfond for Københavns og Frederiksberg kommuner
- Administrationen af ekstraordinære lære- og praktikpladser i kommunale institutioner
- Kommunens relationer til den selvejende institution Københavns Ungdomscentre
I 1998 blev arbejdssekretariatet lagt under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Regelgrundlag for Arbejdssekretariatet:
Lov om kommunal aktivering af 30. juni 1993
