I 1681 nedsatte Christian den 5. en politikommission under kommercekollegiet til at udarbejde en politiordning med et komplet sæt politiforordninger, som skulle håndhæves af købstadsmagistraterne. I København var der så mange retskredse, hvor magistraten ikke havde myndighed, så man oprettede et politimesterembede i 1682.
Kongens instruks fra 1683 siger, at politimesteren måtte opkræve bøder uden forudgående rettergang. Hvis folk nægtede at betale bøden, skulle den indberettes til generalfiskalen (den øverste statsanklager), som så kunne indklage sagen som en justitssag ved de ordinære domstole.
I 1684 fik politimesteren også ret til at overlade mandlige løsgængere (folk uden tjeneste eller borgerskab) til militæret og kvinder til spindehuset uden forudgående rettergang. På et tidspunkt foreslog politikommissionen, at den skulle være en slags politiret, men det blev ikke til noget.
I 1687 klagede magistraten over, at politimesteren holdt rettergang i sit eget hus, så det forbød kongen. I stedet skulle politimesteren mødes med magistraten hver tirsdag. Disse tirsdagsmøder blev også kaldt politiretten.
I 1691 fik politimesteren en ny instruks og der blev oprettet en ny politiret, som bestod af repræsentanter fra de vigtigste retskredse i København. De overtog også politikommissionens arbejde. Samtidig fik politimesteren et værelse på rådhuset, politikammeret, som fungerede som en underpolitiret.
I 1701 bliver en ny politiret oprettet. I 1708 blev politiretten fusioneret med kommercekollegiet i et politi- og kommercekollegium, som fra da af fungerede som politiret i København indtil 1771, hvor Struensee afskaffede det. Politiet var en kongelig myndighed indtil 1731, hvor det kom under magistraten.
