Biblioteksvæsenet

Biblioteksvæsenet blev oprettet den 2. marts 1885 efter forbilleder fra udlandet, især fra Paris og Berlin, og fik navnet Københavns kommunes folkebiblioteker. I 1918 blev navnet ændret til Københavns kommunebiblioteker og i 1965 til Københavns kommunes biblioteker. Virksomheden begyndte den 7. november 1885 og omfattede de nyoprettede seks kredsbiblioteker og to læsestuer.

Folkebibliotekerne var oprindelig bestemt for ubemidlede og folk i små kår, som havde svært ved at fremskaffe bøger på anden måde. Der var kun åbent for personer over 16 år med bopæl i København, og der skulle betales 15 øre om måneden for at bruge bibliotekerne. Åbningstiden var sædvanligvis to til tre timer om aftenen.

I 1912-13 blev bibliotekerne reorganiseret, nærmest efter forbillede fra det nordamerikanske biblioteksvæsen. Bibliotekerne blev udvidet efter mere tidssvarende principper som et oplysningsforetagende, der tager sigte på alle samfundslag, frit tilgængelig for alle. Aldersgrænsen for læserne blev sat til 14 år.

Et hovedbibliotek blev oprettet, hvor virksomheden blev ledet, og der blev ansat faguddannet personale. Bogbestanden blev fornyet og forøget både med dansk og udenlandsk litteratur, og der blev indført ny systematik og katalogisering. Åbningstiderne blev efterhånden udvidet, så bogudlånet havde åbent kl. 12-20 og læsesalen kl. 10-22.

1915 blev to børnelæsestuer oprettet
1917 flyttede hovedbiblioteket til Nikolaj kirkebygning, og samtidig blev ejendommen Stefansgade 9 erhvervet til brug for et kredsbibliotek
1918 blev kredsbiblioteket i Helligåndshuset åbnet
1919 blev det private folkebibliotek i Sundby inddraget under institutionen
1920 overdrog frk. Rudolph sin børnelæsestue til kommunen
Der blev oprettet fem udlånsfilialer i byens yderdistrikter
1930 blev Vesterbro kredsbibliotek flyttet til kommunens bygning ved Enghavevej, og en avislæsesal blev åbnet der 1. juli 1930. Avislæsesalen blev senere flyttet til hovedbiblioteket på Kultorvet
1931 blev biblioteket i Valby udvidet ved en tilbygning til den gamle rytterskole
Christianshavns kredsbibliotek blev flyttet til kommunens nye bygning på Christianshavns Torv
1934 flyttede Østerbro kredsbibliotek til Ryesgade 106 (Sortedam Dossering 87)
1936 flyttede Sundby kredsbibliotek ind i lokaler i ejendommen Ølandsgade 1
1939 flyttede biblioteket i Brønshøj fra den gamle rytterskole til moderne lokaler på Brønshøj Torv
1951 blev udlånsfilialen, Frederiksborgvej 150, flyttet til Filosofvænget l
1953 var det udlånsfilialen, Nygårdsvej 45, der flyttede til Jagtvej 227
1954 flyttede udlånsfilialen, Dronningens Tværgade 54, til Borgergade 15
1955 flyttede udlånsfilialen, Borgbjergsvej 38, til en ny biblioteksbygning i P. Knudsens Gade 37
1955 blev en ny udlånsfilial oprettet på Sundbyvester Plads 1
1957 flyttede hovedbiblioteket til lokaler, der var indrettet til formålet, i en nyopført ejendom på Kultorvet, og kredsbiblioteket i Helligåndshuset og udlånsfilialen i Borgergade 15 blev indlemmet i hovedbiblioteket. Det nye hovedbibliotek åbnede 17. juni 1957
1958 blev en ny udlånsfilial oprettet i Kirsebærhavens skole
1959 flyttede kredsbiblioteket, Griffenfeldsgade 4, til Guldbergsgade 97, hvor nye bibliotekslokaler var blevet indrettet i Heldagsskolen
1959 flyttede udlånsfilialen, Islevhusvej 10, til en nybygning Frederikssundsvej 322
1960 flyttede kredsbiblioteket Ryesgade 106 til Dag Hammarskjolds Alle 19 (tidligere Østerbrogade 9)
1961 flyttede udlånsfilialen, Jyllingevej 39, ind i lokaler i Vanløse kulturgård, Jernbane Alle 36, og fik status som kredsbibliotek
1962 flyttede udlånsfilialen Stefansgade 9 til en nybygning Svanevej 1, og samme år blev en ny udlånsfilial oprettet på Øresundsvej 69 i en bygning opført til formålet
1966 flyttede udlånsfilialen, Artillerivej 70, til lokaler i kommunens administrationsejendom, Njalsgade 15
1971 blev endnu en udlånsfilial oprettet på Røde Mellemvej 59 i samme bygning som Dyvekeskolen
1972 blev en bogbus anskaffet, der betjener Ryparken, Emdrup og Vigerslev Norddistrikterne
1974 åbnede en udlånsfilial i et butikskompleks Ruten 14 i Tingbjerg, beliggende. Samtidig blev filialen Grøndalsvænge, Vibevej 52 nedlagt.
I 1939 begyndte man at udlåne bøger til patienter på de kommunale hospitaler. Dette arbejde blev overtaget i september 1947 af den nyoprettede afdeling for særopgaver, som omfatter alt udlånsarbejde, der finder sted udenfor bibliotekerne, for eksempel på hospitaler, plejehjem og militære tjenestesteder.

Rådhusbiblioteket er oprettet den 26. oktober 1896 og blev åbnet for publikum 1. november 1897. Biblioteket havde oprindelig sin egen bestyrelse, men blev 1923 underlagt kommunebibliotekernes styrelse.

1. april 1949 blev børnebibliotekerne udskilt, og institutionen bestod derefter af to afdelinger: Københavns kommunebiblioteker og Københavns kommunes børnebiblioteker 1. april 1965, blev de to afdelinger igen samlet i en institution: Københavns kommunes biblioteker. Samtidig blev skolebibliotekerne underlagt det kommunale skolevæsen, dog blev bogvalg, bogindkøb, indbinding og katalogisering foretaget i samarbejde med skolerne.

Administration og virksomhed
Bibliotekerne bestod af et hovedbibliotek og et antal distriktsbiblioteker, en bogbus samt afdelinger på hospitaler, plejehjem og militære tjenestesteder og omfattede desuden rådhusbiblioteket.

Hovedbiblioteket rummer den centrale administration, hvorfra hele virksomheden ledes, og hvor regnskab, bogkøb, katalogisering, indbinding, udgivelse af kataloger med videre er centraliseret, samt udlånsafdelinger (fagsale), læsesale, afdelingen for særopgaver, bogmagasiner og et bogbinderværksted.

Hovedbibliotekets bogbestand omfatter, udover kredsbibliotekernes og udlånsfilialernes bogbestand, et udvalg af nyere dansk eller til dansk oversat faglitteratur af mere speciel art, en samling skønlitteratur på nordiske sprog og på hovedsprogene, nyere faglitteratur på fremmede sprog, en musiksamling, læsesalens og fagsalenes håndbogsamling, herunder et fyldigt bibliografisk apparat, samt danske og udenlandske tidsskrifter og aviser.

Rådhusbibliotekets bogbestand omfattede dels litteratur om dansk og udenlandsk kommunalvæsen og kommunalforvaltning, dels skrifter om Københavns historie, topografi og personalhistorie. Blandt disse mærkes et eksemplar af Københavns vejviser, endvidere en stor mængde minde-, fest- og jubilæumsskrifter fra foreninger og institutioner samt privat udgivet personalhistorisk litteratur. Foruden en anselig række af gamle skrifter om København ejede biblioteket blandt andet Hans Nansens eksemplar af Eriks sjællandske lov.

1. januar 2002 trådte en omorganisering af biblioteksvæsenet i kraft, der inddelte biblioteksvæsenet i syv netværksområder:
- Netværksområde Fælles Service
- Hovedbiblioteket
- Netværksområde Opsøgende Afdeling
- Amager
- København Øst
- København Nord
- København Syd

I forbindelse med den store omorganisering af Kultur- og Fritidsforvaltningen i 2009 blev biblioteksvæsenet nedlagt. De fælles opgaver blev lagt under et Servicecenter og de enkelte biblioteker blev enten hver for sig eller sammen med andre (biblioteker og/eller kulturhuse) placeret direkte under Kultur- og Fritidsforvaltning.

Regelgrundlag for Biblioteksvæsenet:
Borgerrepræsentationens forhandlinger:
1884-85, s. 968 f., 1340 f.
1896-97, s. 763 f., 994 f.
1912-13, s. 2432
1914-15, s. 698 f.
1922-23, s. 1853 f.
1948-49, s. 287 f.
Lov om folkebiblioteker af 27. maj 1964