I 1814 blev den første direktion for Københavns skolevæsen udnævnt.Hensigten var at skaffe alle almue- og borgerskolerne en samlet ledelse og et effektivt tilsyn og sørge for, at skolernes undervisning kom på højde med tidens krav. Samtlige byens skoler, undtagen de lærde skoler og militæretaternes skoler, blev stillet under direktionens bestyrelse og tilsyn.
I 1844 blev reglerne for direktionen strammet. Direktionen skulle nu bestå af en overpræsident, provsterne ved Frue og Holmens provstier, en borgmester eller rådmand samt to af repræsentanter for byen. Skoledirektionen blev suppleret med en lønnet direktør, der blev indført mere kontrol med børnenes skolegang og børnetallet i klasserne blev sat til højst 35 elever (undtagen forberedelsesklasserne). Desuden blev der oprettet nye betalings- og friskoler. Friskoler var gratis skoler, beregnet til børn, hvis forældre ikke kunne betale for undervisning. Desuden havde man stadig skoler under fattigvæsenet.
I 1846 fik København et byskolevæsen. De kommunale skoler blev samlet i store distirkter. Store skoler afløste de små og mere spredte. Samtidig ansattes de første skoleinspektører, og ved hver af de nye skoler blev desuden ansat en viceinspektør. Ved lov af 29. december 1857 blev der truffet nye bestemmelser om skoledirektionens sammensætning. I 1857 blev gennemførte man en reform af administrationen af Københavns Kommune. Direktionen for almue- og borgerskolevæsenet blev nedlagt og efterfulgt af Skoledirektionen. Regelgrundlag for Direktionen for almue- og borgerskolevæsenet: Kongeligt reglement for almue- og borgerskoler i København af 29. juli 1814 Anordning om borger- og almueskolevæsenet i København af 20. marts 1844. Kancelliskrivelse af 21. juli 1846 (samling af de kommunale skoler) Lov om Bestyrelsen af Kjøbenhavns kommunale anliggender af 4. marts 1857 Lov om Borgerskolevæsenet i Kjøbenhavn af 29. december 1857 Vedtægt for Bestyrelsen af Staden Københavns communale Anliggender af 30. december 1857.
