Brødkrumme

Arkiv

Ikke valgt endnu

Gruppe

Ikke valgt endnu

Serie

Ikke valgt endnu

Enhed

Ikke valgt endnu

Brødkrumme

Arkiv:

Ikke valgt endnu

Gruppe:

Ikke valgt endnu

Serie:

Ikke valgt endnu

Enhed:

Ikke valgt endnu

Skaber

Socialforvaltningen Center for Drift og Udvikling

Om denne skaber

Detaljer

Navn Socialforvaltningen Center for Drift og Udvikling
Periode 2008-​
Type Kommunal institution

Beskrivelse

Center for Drift og Udvikling blev etableret 1. september 2008 i forbindelse med en nyorganisering af Socialforvaltningens centralforvaltning. Centrets opgaver er overført fra Mål- og Ramme-kontorerne, Projektkontoret og Kvalitets- og Tilsynskontoret. Drift- og Udviklingskontorernes primære opgave er at understøtte centerfællesskaberne og styrke den socialfaglige indsats i centrene.

Centralforvaltningens opgaver bestod på det tidspunkt af tre typer af kernefunktioner:
1. Strategi og økonomisk planlægning. Opgaverne blev varetaget i Mål- og Ramme-kontorerne (MR) og havde såvel den politiske organisation som driftsorganisationen som målgruppe.
2. Drifts- og udviklingsopgaver i forhold til socialforvaltningens institutioner og tilbud. Opgaverne blev som hovedregel varetaget i MR-kontorerne, men både Projektkontoret og Kvalitets- og Tilsynskontoret forestod en række drifts- og udviklingsopgaver.
3. Tværgående støttefunktioner og stabsopgaver. Opgaverne blev varetaget med henblik på at understøtte effektivitet og kvalitet i alle dele af organisationen.

Med omorganiseringen blev der etableret tre centrale centre, der skulle have fokus på og arbejde med henholdsvis:
- mål og rammer
- drift og udvikling
- tværgående funktioner

Forvaltningens målgrupper fik også betydning for organisering af centralforvaltningen:
- Udsatte grupper, misbrug og bolig
- Handicapområdet
- Psykiatriområdet
- Børne- og ungeområdet

Omorganiseringen og oprettelsen af Center for Drift og Udvikling betød, at centralforvaltningens drifts- og udviklingsopgaver blev flyttet fra MR-kontorerne, Projektkontoret og Kvalitets- og Tilsynskontoret til tre nyoprettede kontorer der dækkede forvaltningens målgrupper:
- DU Handicap og Psykiatri
- DU Udsatte grupper, misbrug og bolig
- DU Børn og familier

Center for Drift og Udvikling havde ansvar for at sikre en effektiv drift og fortsat faglig udvikling af kommunens bo- og dagtilbud og af de øvrige institutionstilbud inden for målgruppeområderne. Kontorerne havde hver især ansvar for at sikre overholdelse af den økonomiske ramme indenfor deres målgruppeområde, i tæt samarbejde med MR-kontoret.
Kontorerne havde desuden det overordnede ledelsesmæssige ansvar i forhold til centrene for bo- og dagtilbud mm. , hvilket indebar at lederne på området fik ledelsesmæssig støtte og opbakning - at der blev fulgt op på deres ledelsesmæssige opgave, bl.a. gennem årlige resultatkontrakter, Ledelses Udviklings Samtaler (LUS) mm.

I praksis var der et tæt partnerskab mellem MR og DU centret i forbindelse opgaver som overordnet økonomistyring, strategiudvikling, faglig udvikling og hele den politiske betjening.

1. marts 2011 blev Psykiatri flyttet fra Drift og Udvikling, Handicap og Psykiatri til Drift og Udvikling, Udsatte grupper.

Referencer

Starbas ID 4948
ASTA7 ID a9b08aaa-2588-4f60-883f-bc4bae9b3b63