I. W. Heymans og hustrus sølvbryllups stiftelse lå i Peder Hvitfeldts Stræde 8, 1173 K. Den blev oprettet af kommerceråd Isaac Wulff Heyman og hustru Johanna, født Levysohn, den 5. juli 1871. Stiftelsen indeholdt boliger for værdige og trængende, aldrende, ugifte og enlige personer. Fundatsen var af 3. maj 1872 og stiftelsen sorterede under magistratens 1. afdeling.
Stiftelsen blev afviklet i 1975. Ejendommen blev overtaget af magistratens 3. afdeling og indrettet som ´Alternativt boligmiljø´.