Brødkrumme

Arkiv

Ikke valgt endnu

Gruppe

Ikke valgt endnu

Serie

Ikke valgt endnu

Enhed

Ikke valgt endnu

Brødkrumme

Arkiv:

Ikke valgt endnu

Gruppe:

Ikke valgt endnu

Serie:

Ikke valgt endnu

Enhed:

Ikke valgt endnu

Skaber

Foreningen Skolebespisningen

Om denne skaber

Officielt navn

1883-1925 Foreningen for Friskolebørns Bespisning
1925-1983 Foreningen Skolebespisningen

Detaljer

Navn Foreningen Skolebespisningen
Periode 1883-​
Type Privat virksomhed/forening

Beskrivelse

Foreningen for Friskolebørns Bespisning blev stiftet d. 6. februar 1883. Foreningens formål var at skaffe børn i Københavns friskoler varm middagsmad i vintermånederne. Den første vinter, fra januar til marts 1883, fik i alt 1.110 børn serveret to retter varm middagsmad hver anden dag.


Skolemaden var typisk grød, gule ærter, sulevælling, grønkål eller blodbudding, lavet af skolebetjentenes koner eller købt færdig udefra. Bespisningen var især rettet mod svage og underernærede børn (friskoler var gratis skoler, især rettet til fattige familiers børn). Børnene fik oprindeligt middagsmad i de tre vintermåneder, senere udvidet til fem måneder fra november til marts.


Foreningen havde en nær tilknytning til Københavns Kommune, og skoledirektøren var født formand. Kommunen gav tilskud til foreningen fra 1887. Spørgsmålet om tilskud til skolebespisningen blev rejst første gang i Borgerrepræsentationen i 1891 og igen i 1893-1894. De forskellige tilskud til skolebespisningen og debatterne kan følges i Borgerrepræsentationens forhandlinger (findes i trykt form på Københavns Stadsarkiv).


I 1902 kom Lov om Skolebespisning (lov nr. 92 af 23. maj), og i 1911 tog foreningen et væsentligt skridt i retning af en kommunalisering. Det skete, da Københavns Kommune og foreningen efter et udvalgsarbejde blev enige om, at tre ud af de syv medlemmer af foreningens bestyrelse skulle udpeges af Borgerrepræsentationen. På dette tidspunkt udgjorde kommunens støtte til foreningen mere end 90 % af foreningens indtægt.


I 1925 tog foreningen navneændring til Foreningen Skolebespisningen, og foreningen fik i stigende grad karakter af at være en kommunal institution. Fra begyndelsen af 1930erne blev den varme mad afløst af en kold skolefrokost, bestående af smørrebrød, mælk og frugt, den såkaldte Oslo-frokost, sammensat af en norsk læge, Carl Schiøtz (1877-1939), efter moderne ernæringsrigtige principper. I 1954 blev bespisningen udvidet til at omfatte uddeling af gratis mælk i hele skoleåret.


Skolebespisningen i de københavnske folkeskoler sluttede med udgangen af 1983. Foreningen blev endeligt nedlagt med udgangen af 1983.

Referencer

Starbas ID 3105
ASTA7 ID 4abe9014-ca47-4408-b07d-03334e5bcdbd