1918 Oprettet. Under Mag.3.afd. børneinst. Overført fra optagelsesanstalten på Sct. Johannes Stiftelse 1885-1918 (3672.005). 1955 Nedlagt.
Institutionen åbnede i en nu nedrevet ejendom på adressen Strandvejen 26-30, 2100 København, den 10. maj 1918. Oprettet under Mag.3.afd. børneinst. Ved oprettelsen blev optagelsesanstalten på Sct. Johannes Stiftelse 1885-1918 overført til Kildevang. Institutionen fungerede som optagelseshjem for københavnske børn, der akut havde brug for at blive forsørget af kommunen. Den var oprindeligt normeret til 134 børn og ledelsen var til et ukendt tidspunkt henlagt Almindeligt Hospital. Under institutionen oprettedes flere filialer: Norges Minde (1921), Frederiksholm (1921) og en filial i Nørre Allé 49 (1921), der var normeret til 18 "aandssvage" børn i alderen 2 til 14 år. Endelig var der en filial i Snekkersten (1920). Institutionen blev nedlagt i 1955 og ejendommen årene efter nedrevet.