Fæstekontorer

I 1728 blev det ved kongelig reskript påbudt Magistraten at udnævne 2 mænd, der skulle hjælpe tjenestepigerne med at finde et sted at tjene.
Først i 1845 blev det besluttet at fæsteprotokollerne skulle autoriseres af Magistraten. Fæstemændene skulle indføre oplysningen om arbejdssøgende og arbejdsgivere i de godkendte protokoller.

I 1891 blev der vedtaget en lov om fæstevirksomhedens ordning i hele landet. I 1901 fik fæstekontorerne konkurrence af den kommunale arbejdsformidling, men fortsatte med at eksistere til 1930’erne.

Protokollerne er delt i tyende og husbondprotokoller under de enkelte fæstekontorer (se nedenfor), og alle henvendelser er ført kronologisk. Der findes registre til en del af protokollerne.

Tyendeprotokollerne oplyser arbejdssøgendes navn, fødselsdato og –sted, konfirmationssted, tidligere tjeneste og hvem de er bortfæstet til på hvilke vilkår.

Husbondprotokollerne oplyser arbejdsgivers navn, adresse, stilling og hvem de fik fæstet og på hvilke vilkår.

Alle henvendelser til et fæstekontor er fortløbende nummereret og står i kronologisk rækkefølge, men findes via registret. En stor del af de personer, der findes i fæste-protokollerne, er født i Sverige.

Hagers fæsteprotokoller er en videreførelse af L. P. Albrechtsens protokoller, så der kan være henvisninger til L. P. Albrechtsens fæstekontor i Hagers fæsteprotokoller.