2007 Oprettet.
Affaldsplanlægning, regulativudarbejdelse, affaldstilsyn, opgaveløsninger vedr. husholdningsaffald, erhvervsaffald og byggeaffald, varetagelse af kommunens interesser i affaldsselskaberne, gennemførelse af affaldsudbud, indgåelse af og opfølgning på kontrakter med renovatører samt rådgivning og vejledning af borgere i forbindelse med affaldsløsninger.
Området er i interne sammenhænge delt i to organisatoriske enheder: Affald, Myndighed og Affald, Drift og Udbud.
Affald, Myndighed (AMY)
Denne del af Affaldsområdet etablerer og vedligeholder indsamlings- og anvisningsordninger af affald for husholdninger og erhverv herunder udvikler nye og eksisterende genbrugsstationer. Hvert fjerde år produceres en affaldsplan.
Affald, Drift og Udbud (ADU)
Denne del af Affaldsområdet fungerer som bindeled mellem borgerne i Københavns Kommune og de renovatører der varetager affaldsbortskaffelsen, herunder: at holde styr på data vedrørende kunder, at stå for den skriftlige klagesagsbehandling og at rådgive og vejlede borgerne i forbindelse med de forskellige affaldsordninger. Tillige varetages affaldsudbuddet.