I 1937 flyttede Kontoret for stadens lån fra Direktoratet for stadens Hovedbogholderi og revision, Kontoret for stadens lån til Magistratens 2. afdeling. I 1938 kom kontoret under Overborgmesterens afdeling.
Kontoret varetog sager, der vedrørte direktoratet som helhed, ligesom kontoret forvaltede stadens gæld samt forskellige aktiver. Forvaltningen af gælden omfattede blandt andet indløsning af obligationer og kuponer, udtrækning af obligationer, noteringsinstituttet, indskrivningsinstituttet m.v.
Forvaltningen af aktiver omfattede dels kommunens kassebeholdning (kontantbeholdningens anbringelse og forrentning, køb og salg af obligationer m.v.), dels forskellige erstatningsfonds m.v. Kontoret medvirkede desuden ved behandling af forskellige andre sager af betydning for kommunens økonomi, herunder optagelse af obligations- og gældsbrevslån samt prioritetslån, ligesom kontoret var regnskabsfører for forskellige afsnit af driftsregnskab og status.
I 1966 blev kontoret også kaldt Fælleskontoret og overtog nogle af Budgetkontorets sager. I 1969 blev kontoret overført til Hovedbogholderiet og Hovedkassen.
