Grundlagt d. 29/11 1811 af kobbertækker og blikkenslager Morten Severin Mortensen. Sønnen Hans Mortensen overtog firmaet 1840. I 1876 overtog Vilhelm Ferdinand Jensen firmaet. I hans periode hed firmaet: Mortensens efterfølger V. Jensen blikkenslager.
Den 19. januar 1885 overtog svogeren Lauritz Wilhelm Hannibal firmaet. Han gav firmaet dets nuværende navn: Lauritz Hannibal. Sønnen Georg Valdemar Hannibal trådte ind i firmaet 1908. Den 1. januar 1912 overtog han firmaet efter sin far. Ved hans død(1956) overgik firmaet til sønnen Lauritz E.G. Hannibal.
Fra firmaets start og til 1865 lå det ifølge vejviseren i Krystalgade. Fra 1848 i Krystalgade 10. 1866-1882 i Peder Hvitfeldts Stræde 3. 1883-1887 igen i Krystalgade 10, og fra 1888-1970 i Peder Hvitfeldts Stræde 11; alt ifølge vejviseren. I 1971 flyttede firmaet ud til Egegårdsvej 27 i Rødovre.