Gutten - Sløjd som Centralfag - hørte til på Vognmandsmarkens skole, Københavns kommunes praktiske ungdomsskole. Foreningen blev stiftet i 1925 og eksisterede til 1950.
Dens formål var at vedligeholde og styrke det gode kammeratskab, som var vundet ved fælles arbejde i sløjdsalen både mellem elever indbyrdes og mellem lærer og elever.
Som medlemmer kunne optages unge mænd, der havde været elever i ungdomsskolen på Vognmandsmarken.
I sommertiden havde gutterne mulighed for at dyrke grøntsager og socialt samvær i Den unge Mands Kolonihave nr. 3 i Emdrup.