Før reformationen var der udover latinskoler, hvor undervisningen foregik på latin, flere typer skoler i Danmark. Pogeskoler, som var private skoler for børn under ni år, skriveskoler, hvor hovedformålet var at lære at skrive, samt danske og tyske skoler.
I 1537 blev det bestemt ved en kirkeordinans, at der kun måtte være én skole i hver købstad, latinskolen. I København var det Vor Frue latinske skole. Øvrigheden kunne dog også oprette skriveskoler, hvor der ikke blev undervist på latin. I København var der en skriveskole fra cirka 1584 til 1682. I 1641 fik den tyske menighed tilladelse til at oprette en lignende skole, Petri menighedsskole.
I 1605 oprettede Christian IV Børnehuset. Det var en opdragelsesanstalt for børn, hvis forældre ikke kunne underholde og opdrage dem. Den lukkede i 1650?erne, men blev senere åbnet igen. Christian IV oprettede også to skoler for børn af Bremerholms menighed, Holmens korskole og Broens skole i Nyboder.
I begyndelsen af 1600-tallet oprettede Københavns fattigvæsen Stadens børnehus for forældreløse børn. Det blev nedlagt allerede i 1658. I øvrigt blev der efterhånden oprettet en del private skoler, selvom det var i strid med kirkeordinansen af 1537.
I begyndelsen af 1700-tallet blev der oprettet skoler i de enkelte sogne. De var finansieret ved private gaver, og var samtidig under bestyrelse af det offentlige.
Mod slutningen af 1700-tallet blev Magistratens Blegdamsskole og ?De 32 Mænds? skole oprettet. I samme periode blev Holcks friskoler oprettet og fattigvæsenets skoler. Der var særlige skoler for børn af militæretaterne og i begyndelsen af 1800-tallet oprettede Mosaisk Troessamfund Mosaisk drengeskole og Carolineskolen for piger.
I 1814 blev den første direktion for Københavns Skolevæsen udnævnt ved kongeligt reglement for almue- og borgerskoler i København. Alle skolerne i byen, som ikke havde egen autoriseret bestyrelse, kom under skolevæsenet bestyrelse og under specielt tilsyn af en skolekommission i hver menighed. Hensigten var at sørge for en samlet ledelse og et effektivt tilsyn.
I 1844 blev reglementet fra 1814 revideret. Der blev ansat en lønnet direktør, kontrollen blev skærpet og klassekvotienten sat ned til 35. Der blev også oprettet nye betalings- og friskoler. Børn, hvis forældre ikke kunne betale for undervisningen, blev henvist til friskolerne.
I 1846 blev de kommunale skoler samlet i større distrikter uafhængigt af sognegrænserne. Det betød blandt andet at de mange små skoler blev afløst af større. De første skoleinspektører blev ansat og ved hver af de nye skoler også en viceinspektør.
I 1857 kom der nye bestemmelser om skoledirektionens sammensætning.
Regelgrundlag for Skolevæsenet indtil 1857:
Kirkeordinansen af 1537
Kongeligt reglement for almue- og borgerskoler i København af 29. juli 1814
Anordning om borger- og almueskolevæsenet i København af 20. marts 1844
Kancelliskrivelse af 21. juli 1846
Lov af 29. december 1857
