Den 9. juli 1853 blev Nørrebros Bespisningsforening stiftet. I året 1853 blev København hærget af en frygtelig koleraepidemi, som i løbet af cirka tre måneder krævede 4737 dødsofre blandt byens borgere. Denne epidemi medførte, at en stor del af borgerne kom ud i den yderste nød, mistede forsørgere, hus og hjem, og at flere hundrede børn blev forældreløse. Fra alle sider blev der ført en håbløs kamp for at begrænse og standse epidemien.
Under disse forhold var det, at en del varmhjertede borgere – efter at have udsendt et opråb og indvarslet til møde gennem dagspressen – samledes i en skole på Blegdammen den 9. juli 1853, og startede en bespisningsforening for Nørre- og Østerbro, som havde til opgave at uddele gratis mad til den fattige og nødstedte del af byens borgere. Bespisnings-foreningen for Nørre- og Østerbro – som senere ændrede navn til Nørrebros Bespisningsforening – opretholdt sin virksomhed også efter epidemiens ophør.
Den 9. juli 1973 (på foreningens 120-års dag) blev der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling på Nørre Hospital. Eneste punkt på dagsordenen var overdragelsen af foreningens midler til De Samvirkende Menighedsplejer. I samarbejde med Københavns kommunes daglige bespisning for ældre i den indre bykerne ville De Samvirkende Menighedsplejer iværksætte et bespisningsprojekt. Administrationen overgik hermed til Karen Hansen.
