Bispebjerg skole blev bygget i 1912. Opførelsen kostede 330.000 kr. Skolen er bygget i palæstil. På grund af sin byggestil, placeringen på Bispebjerg bakke og de omgivende lavere bygninger blev skolen de første 25 år kaldt for slottet.
Den 27. marts 1945 blev skolen beslaglagt af den tyske besættelsesmagt til brug for tyske flygtninge. Skolen blev rømmet den 12. maj 1945, men siden overtaget af politiet.
1. august 2008 blev Bispebjerg Skole lagt sammen med Grundtvigskolen under navnet Tagensbo Skole.