1917 Oprettet. Foreningsdrevet. § 96-inst. Arkiv i LAK.
1984 Nedlagt.
Adresse: Aggerholmsvej 19, 7730 Thyholm
Anerkendt 25. januar 1918. Stiftet og oprettet af etatsråd S. P. Aggerholm, tidligere bankdirektør i Holstebro, som en selvejende stiftelse med betydelig legatformue. Børnehjemmet blev indviet d. 17 nov. 1917. Det blev normeret til 24 børn fra egnen, der havde brug for et hjem. Det var oprindeligt fortrinsvis et søskendehjem. Hjemmet havde intern skole og et lille landbrug. I 1949 blev ejendommen udvidet. I 1964 havde institutionen plads til 16 drenge og 20 piger. Alderen ved optagelse var 2-12 år, med afgang ved konfirmationen. 1. april 1976 overtog foreningen Kristelig forening til bistand for børn og unge (KFBU, nu: LIVSVÆRK) driften, indtil børnehjemmet lukkede i 1984. Efterfølgende indrettedes der en ungdomshøjskole for unge med psykiske udfordringer, hvor de fleste elever typisk kom fra Tølløse Børne- og ungdomspension. I dag (2023) fortsat en ungdomshøjskole, men optager elever fra hele landet samt Grønland og Færøerne.
Arkiv findes hos Statens Arkiver, Landsarkivet for Nørrejylland.
Institutionsnummer: 35842