Efter Københavns brand i 1728 blev Bygningskommissionen nedsat med en lang række opgaver, der havde forbindelse med genopbygningen. Den skulle dømme i alle stridigheder, der kunne opstå i forbindelse med byggeri og gadernes regulering. Den skulle fastsætte takster og rimeligt dagligt arbejde for håndværkerne. Den skulle sørge for en normalkontrakt mellem bygmester og bygherre.
Den skulle føre tilsyn med at byggereglerne blev overholdt, at både bygningsmaterialer og arbejdskraft så vidt muligt var indenlandske, og at bygningsmaterialerne var forsvarlige. Det var kommissionen, der skulle indkalde fremmed arbejdskraft, hvis det var nødvendigt og føre bog over dem. Den skulle sørge for at bygningerne blev synet og den skulle føre tilsyn med opførelsen af de offentlige bygninger. Den skulle også komme med forslag til, hvordan indbyggerne kunne få understøttelse.
Det viste sig hurtigt, at kommissionen ikke kunne løse opgaverne. I 1729 blev grev Reventlow indsat som direktør, og både Kommissionen og magistraten fik besked på at rapportere til Reventlow, og assistere ham på enhver måde.
Kommissionen bestod af byens præsident, etatsråd Johan Schrader, generalbygmester Johan Conrad Ernst, overlandbygmester Johan Cornelius Krieger, stadshauptmand Michael Fieldsted og sekretær i Hofretten J. R. Paulli. Stadsbygmesteren og stadskonduktøren blev ikke optaget i kommissionen, men fik at vide, at det ´ex officio´ tilkom dem at gå den til hånde. Den 13. juni 1729 blev professor Jochum Ramus udnævnt til medlem i stedet for Paulli, som var blevet toldinspektør.
Regelgrundlag for Bygningskommissionen af 18. marts 1729:
Kongeligt reskript af 18. marts 1729
