2008 blev det besluttet at omdanne Mødecenter Valhalsgade til Nørrebros lokale kulturhus. Efter renovering af huset blev det genåbnet i november 2009 som klima- og kulturhus under navnet Osram. Osram har til huse i en industribygning fra 1953 (Nordisk Glødelampeindustri A/S). Bygningen blev renoveret i 2009.
Visionen for huset var fra starten, at skabe et progressivt, dynamisk og energivenligt kulturhus med særligt fokus på aktiviteter for og med børn og unge på Nørrebro og i København, med aktiviteter indenfor områder som musik, film, kunst, bevægelse og debat. Udover at tilbyde kulturarrangementer, udlejer Osramhuset også sale og lokaler til enkeltstående og faste aktiviteter.
Osramhuset blev i foråret 2010 lagt sammen med Nørrebrohallen og Nørrebro Bibliotek i 2200Kultur.