Den franske ingeniør, Jean Marmillod, der var ansat som overvejinspektør, lavede forsøg med trottoirs (fortove) i København, hvilket ført til, at kommissionen blev nedsat i 1765.
Ifølge reskriptet (befalingen fra kongen) skulle strækningen fra Holmens Kanal til Kongens Nytorv laves først. Derefter blev der fortsat fra Holmens Bro langs Stranden til Lille Færgestræde. Store Kongensgade, Dronningens Tværgade, Amaliegade og Lille Kongensgade var de næste gader, der fik fortove. Kommissionen beskæftigede sig også med rendestene og afledning af overfladevand til havnen.
I 1771 ophævede Struensee kommissionen og arbejdet fortsatte under det nyoprettede stadens råd. Ved en kabinetsordre fra 1771, bekræftet af Danske Kancelli i 1773, blev brolægning, bygningsvæsen, vand- og brandvæsen m.m., der ellers hørte under magistraten, sat under bygningsdirektionens overtilsyn.