2010 Navneændring til Jobcenter Baldersgade (1. nov.).
Jobcenter København, Sygedagpenge, varetager den lovpligtige opfølgning af sygedagpengemodtagere. Jobcentret indkalder den sygemeldte til løbende opfølgningssamtaler og udarbejder i samarbejde med den sygemeldte en plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Jobcentret samarbejder med en eventuel arbejdsgiver og øvrige relevante aktører omkring arbejdsfastholdelse, afklaring af ressourcer, opkvalificering m.m. Jobcentret vurderer endvidere løbende om betingelserne for udbetaling af sygedagpenge er opfyldt.
Beregning og udbetaling af sygedagpenge sker ikke i Jobcentret, men i Ydelsesservice København.