Solgården blev åbnet i 1935 og modtog mandlige rekonvalescenter, som var udskrevet fra de kommunale hospitaler. Hjemmet havde plads til 60 mænd og opholdet varede normalt fire uger. En sygeplejerske havde den daglige ledelse som bestyrerinde, og en lokal praktiserende læge havde lægetilsynet og så til rekonvalescenterne en gang om ugen. Hjemmet blev nedlagt i 1983.
Se Borgerrepræsentationens forhandlinger 1934-35, s. 835f.