I slutningen af 1700-tallet blev det bestemt, at alle almissemodtagere, der var i stand til at arbejde, skulle spinde uld. Samtidig med arbejdet skulle de opdrages til gode samfundsborgere, der skulle virke for nationens vel. I første omgang lod man de fattige arbejde hjemme, men her var det lettere at snyde med, hvem der udførte arbejdet og med at ombytte den uld, de fik udleveret, til en dårligere kvalitet. Samtidig var de fattiges boliger dårligt opvarmede og havde ikke meget lys.
Det blev derfor besluttede at indrette arbejdshuse. I 1787 åbnede Frue sogns arbejdshus. To år senere åbnede Helliggeist og Nikolaj arbejdshuse. I årene efter fulgte Trinitatis arbejdshus (1790), Vor Frelsers arbejdshus (1791), Holmens arbejdshus (1792) og Garnisons arbejdshus (1800). Der blev også oprettet arbejdshuse på Almindelig hospital og på Sankt Johannesstiftelsen for de fattige, som var i stand til at arbejde.
Se de enkelte arbejdshuse under underordnede arkivskabere nedenfor
Litteratur:
Harald Jørgensen: Omsorgen for børn og unge i Kbh. gennem 250 år, 1970, s.20.
Birgitte Vedel Larsen: Kampen mod de uværdige fattige. Arbejdshuse og tvangsarbejdsanstalter i København. Historiske Meddelelser 2005
