Reskript af 4. juli 1707 gav Trinitatis kirke lov til at sætte bækken for kirkedøren ved jul, pinse og mikkelsdag. ´Runde Fattiges Skole´ begyndte efteråret 1707. Ifølge fundatsen af 16. juni 1727 skulde en af Universitetets professorer, valgt af konsistorium blandt dettes medlemmer, sammen med sognepræsten være skolens ´inspekteurer og forstandere´.
Skolen boede først til leje, men fik i 1784 et hus i Landemærket forærende. Det brændte 1807, blev solgt og et nyt hus købt i Slippen matr. nr. 159/1807 i Rosenborg kvarter, senere identisk med Landemærket 49.
Kirkeskolerne
Alle Kirkeskolerne blev oprettet i Frederik den fjerdes regeringstid. Den ældste, Helliggejsts, var fra 1702, den yngste, Trinitatis, fra 1727. I fundatserne blev de oprindeligt kaldt danske fattigskoler for at adskille dem fra den latinske Vor Frue skole. De blev senere kaldt kirkeskoler, fordi de havde tilknytning til sognekirkerne og lå i nærheden af dem. De var friskoler for fattige børn af begge køn med bopæl indenfor sognets grænser.
Disciplene i Vor Frue latinske skole, den senere Metropolitan-skole, havde et slags monopol på at synge i kirkerne, men fra 1797 blev korsangen i kirkerne overdraget til kirkeskolerne, mod at Metropolitanskolen ydede dem et vederlag på 120 rigsdaler årligt.
I 1858 blev samtlige kirkeskoler nedlagt og lærerkræfterne afskediget pr. 30. april 1859. Børnene blev fordelt på byens forskellige skoler efter forældrenes bopæl, og deres skolepenge blev betalt af Kirkeskolernes fonds. Kirkeskolerne blev sammensluttet til ”De forenede kirkeskoler”, som begyndte sin virksomhed efter sommerferien i 1864.
Regelgrundlag for Kirkeskoler:
Reskript af 28. dec. 1805
Resolution af 7. mar. 1806
Kongelig resolution af 27. sep. 1857
