1990 / 1989 oprettet.
2011 Tilknyttet Center Østerbro/City og Vesterbro/Valby.
Adresse: Borgbjergsvej 54, SV
Værestedet Amadeus er en café, hvor ensomme, hjemløse og socialt vanskeligt stillede mennesker kan mødes med andre og få en snak, købe et billigt måltid mad og deltage i forskellige aktiviteter.
Medarbejderne hjælper værestedets brugere med at løse sociale og personlige problemer og går også med til samtaler hos sagsbehandler, læge og lignende.
Som bruger kan man også få hjælp til indkøb og få besøg, hvis man er indlagt på hospital eller afsoner straf.
Værestedet Amadeus er oprettet i 1990 i et samarbejde mellem Missionen blandt Hjemløse samt Sjælør og Frederiksholm Sognes menighedsplejer.
Værestedet blev oprettet, fordi Missionen blandt Hjemløse i lang tid havde afholdt gratis bespisninger for hjemløse og ensomme mennesker i Vesterbro Medborgerhus. Efterhånden var de arrangementer så velbesøgte, at der var behov for at gøre mere.
Sammen med menighedsplejerne indsamlede Missionen blandt Hjemløse midler fra fonde og Socialministeriets puljer til at oprette værestedet.
Det lykkedes, så stedet kunne åbnes i april 1989.
I dag (2011) drives Amadeus for midler fra Københavns Kommune og Socialministeriet suppleret med midler fra Frederiksholm Sogns Menighedspleje, Missionen blandt Hjemløse og private bidragsydere.
Værestederne Amadeus og Pegasus ledes sammen med Projekt Offside af en styregruppe.