Stadsarkivarforeningen, der havde adresse på Københavns Stadsarkiv, var en forening af arkivledere, der var ansat af deres kommunalbestyrelse til at sikre, at de kommunale arkivalier opbevaredes på betryggende måde for eftertiden og stilledes til rådighed for den historiske forskning i henhold til Lov om offentlige arkiver.
Stadsarkivar Helle Linde, Københavns Stadsarkiv, var formand for Stadsarkivarforeningen indtil 1996, hvor hun blev afløst af stadsarkivar Birgitte Dedenroth-Schou fra Stadsarkivet i Kolding.
Foreningen vedtog på sin generalforsamling 6/9 2002 at opløse foreningen.