Oprettet 1.9.1915 i Prinsessegade 7.
17.11.1952 flyttede børnehaven til Christianshavns Voldgade 53.
Til børnehaven var knyttet kolonien Helleberg på Fyn.
Anna Wulffs Børnehave er en selvejende daginstitution med to børnehavegrupper (en gruppe på 21 børn fra 3 til 6 år og en gruppe på 27 børn). Børnehaven har driftsoverenskomst med Københavns Kommune og er tilknyttet paraplyorganisationen Frie Børnehaver.
Børnehavens historie:
Børnehaven blev grundlagt i 1915 af Anna Wulff. Den begyndte i nogle trange lokaler på 4. sal i Prinsessegade 7, hvor tidligere også Kofods skole har haft til huse. I 1952 flyttede børnehaven til Christianshavns Voldgade, hvor disse bygninger netop var blevet opført sammen med pensionistboligerne, Voldboligerne.
Da Anna Wulff begyndte sit virke i 1915, var der meget fattige og trange kår på Christianshavn og netop derfor ville hun prøve at gøre noget for børnene i denne bydel. Anna Wulff grundlagde også det første børnehaveseminarium i København, nemlig Frøbel-højskolen, og hun var i det hele taget en foregangskvinde inden for datidens børneforsorg.
Institutionsnummer: 35330