1973 Oprettet. Pallesvej 20.
1974 juli ibrugtaget. 46 boliger med toilet og bad. En selvejende institution oprettet af Lungeforeningen Boserup Minde.
2010 Flyttet til nyopført plejecenter, Gyldenrisvej 4.
I 1960erne havde Lungeforeningen Boserup Minde planer om at bygge et større dagcenter på Amager, nær Amager Strand.
Det blev besluttet, at projektet skulle hedde Bomi-Parken (Boserup-Minde)
I 2009 besluttede Borgerrepræsentationen, at Bomi-Parken skulle flytte til det nyopførte plejecenter på Gyldenrisvej 4, 2300 København S.
Indflytningen fandt sted i oktober måned 2010.
Bomi-Parken består af 81 moderne plejeboliger, hvoraf 5 er ægteparboliger. Alle boliger er 2-rums boliger med et lille tekøkken og stort badeværelse. Der er desuden knyttet et aktivitetstilbud, hvor der dagligt kommer 25 hjemmeboende borgere. I aktivitetstilbudet er der en træningssal, hvor der er mulighed for individuel træning.
Bomi-Parken råder desuden over en café, hvor hjemmeboende borgere efter forudgående visitation kan indtage måltider.
Bomi-Parken har en lukket gårdhave, som er til beboernes rådighed.
Bomi-Parkens officielle indvielse fandt sted d. 15. marts 2011.