I 1573 blev Københavns Borgervæbning oprettet med en kongelig befaling. Borgerne var værnepligtige, og idéen var, at de skulle kunne mobiliseres til byens forsvar, hvis fjenden kom. Derudover havde borgerne vagttjeneste i byen og fungerede senere også i brandkorpset og ved ceremonier.
Dateringen fra 1573 er baseret på en befaling fra kong Frederik d. 2, dateret den 18. august 1573. Kongemagten havde tidligere beordret mobilisering af borgerne, for eksempel i 1510, men mønstringen i 1573 har en mere permanent karakter.
Byens kvarterer var inddelt i kompagnier, der hvert især blev anført af en kaptajn. Alle borgere skulle indskrives i borgervæbningen, medmindre de var syge, svage eller allerede gjorde tjeneste i livgarden eller flåden.
I 1610 fik borgervæbningen en række vedtægter, der bestemte, hvor og hvordan de våbenføre borgere skulle møde op, når de bliv indkaldt. Ydermere opremser vedtægterne bødestraffe for forskellige forseelser.
Fra 1676 gik borgervæbningens øverstkommanderende under titlen Stadshauptman. Før da skiftede titlen løbende mellem Stadsøverste og Stadsoberst. Stadshauptmanden havde bla. a. ansvar for at borgerne var i god form og havde nok ammunition i hjemmet.
Udover Stadshauptmanden, kaptajnerne og en række underofficerer, bestod borgervæbningen også af en adjudant, der exercerede med borgerne og en mønsterskriver, der holdt overblikket over de indrullerede borgere.
I 1683 fik København sit vægterkorps. Korpset overtog flere af borgervæbningens arbejdsopgaver, først og fremmest vagttjenesten. Fra da af stod borgerne kun vagt i særlige nødstilfælde og for det meste kun på byens volde.
I 1801 blev landets borgervæbninger indrettet med to afdelinger: 1. afdeling for egentlige borgere og 2. afdeling for unge mænd uden borgerskab. Den nye 2. afdeling skulle stå for deciderede militære udfald, mens 1. afdeling havde samme opgaver som tidligere.
Ved en kongelig forordning af 1808 blev en borgerlig indrulleringskommission oprettet, og administrationen af borgervæbningen flyttet dertil. Indrulleringskommissionen bestod af Stadshauptmanden, byens brandmester og en deputeret fra Danske Kancelli.
I 1870 blev Københavns Borgervæbning nedlagt.
Regelgrundlag for Københavns Borgervæbning:
Københavns Diplomatarium, bind 1, nr. 197, omtrent 1510.
Københavns Diplomatarium, bind 1, nr. 335 af 18. august 1573.
Københavns Diplomatarium, bind 1, nr. 411 af 21. februar 1610.
