20?? Oprettet.
2008 Tilknyttet Center for selvstændige boformer.
Adresse: Skolegade 12, Valby
Målgruppe: Beboere med asperger, autisme, der er udviklingshæmmede eller har en hjerneskade.
Skolegade består 2010 af 12 boliger, 1 og 2 rums lejligheder beliggende på 1. sal. Boligerne udlejes af De vanføres boligselskab. Lejlighederne er på 57 m2 og er alle placeret ud til et fælles gårdmiljø. Der er en fællelejlighed tilknyttet, hvor der er køkken, toilet og tv stue, samt en kontorbase til medarbejderne. Der bor en overvægt af mænd og alderen spænder mellem 19 og 41 år.
Tilgængelighed: Der er elevator, dog ikke umiddelbart egnet til kørestolsbrugere grundet bræddebelægning på udendørs gangarealer til og fra lejlighederne.
I Bofællesskabet Skolegade er arbejdes der med at opbygge en dagligdag med faste rutiner, der støtter både gruppen og individet. Der er en pædagogisk personalegruppe tilknyttet Skolegade, der arbejder ud fra en pædagogisk referenceramme, hvor især neuropædagogik og NLP spiller en stor rolle og influerer på den pædagogiske praksis.
Individuelt arbejdes med at afdække den enkelte beboer i forhold til, hvad den enkelte har brug for af hjælp og støtte til at trives og udvikle sig i hverdagen. Der arbejdes blandt andet med hjemmedage, hvor der trænes færdigheder i forbindelse med at bo i egen lejlighed. Det kan være støtte til tøjvask, rengøring, indkøb m.m. Det kan også være strukturerede samtaler om personlige forhold. Ligeledes hjælpes nogle beboere med opvarmning eller tilberedning af lettere retter.
Det forventes af beboerne, at de enten kan gøre rent i lejligheden eller er motiverede til at lære det. Der er ikke rengøringshjælp tilknyttet. Hvis en beboer ikke vil gøre rent, eller ikke kan deltage i læringsprocessen, er det nødvendigt at købe sig til rengøring. Der bliver afholdt beboermøder hver 14. dag og der er fast fællesspisning to gange om ugen. Herudover har stedet i perioder, en anden fælles aktivitet om ugen. Det kan være en spilleaften eller en sportsaften alt efter årstiden.
Opgangsbofællesskabet et tilknyttet Center for Selvstændige Boformer.