I 1870 blev Sundbyvester og Sundbyøster (Sundbyerne) udskilt fra Tårnby sogn som særligt sogn, nemlig Sundby sogn. Fra nytår 1896 afspejlede den verdslige opdeling den kirkelige: Tårnby sogneråd med syv medlemmer og Sundbyernes med 11 medlemmer. 1. januar 1902 blev Sundbyerne indlemmet under København.
Skoler overtaget ved indlemmelsen af Sundby kommune: - Centralskolen - Gamle Sundbyvester skole - Gamle Sundbyøster skole - Ny Sundbyvester skole - Øresundsvejs skole
Centralskolen blev oprettet som friskole i 1878 på Østergade, som fra 1901 hed Frankrigsgade. Fra 1903 fortsatte Centralskolen under navnet Frankrigsgades skole.
Det har ikke været muligt at udskille protokoller ført i Centralskolen fra arkivalier for Øresundsvejs skole. Se også under Øresundsvejs skole.