Den gensidige kvindelige Hjælpeforening

Foreningen blev stiftet i København 10. november 1867 under navnet ”Den gjensidige Hjælpeforening for quindelige Haandarbejdere” af overlæge på Almindelig Hospital, professor Ludvig Israel Brandes, dameskrædderinde Marthe Andersen og forstanderinde for plejeforeningen på Frederiksberg Josephine Schneider.
Formålet var at sikre nødlidende kvinder hjælp i sygdomstilfælde i form af lægehjælp, medicin og mindre pengeunderstøttelser samt begravelseshjælp. Foreningen tilbød senere gratis undervisning i blandt andet dansk, skrivning og regning og endnu senere også i engelsk, tysk, tegning samt måltagning, kunstbroderi, blomsterfabrikation og gymnastik. Foreningen havde også et sangkor, der optrådte til gavn for foreningens kasse.
Foreningen havde stiftelser med lejligheder for ugifte kvindelige håndværkere i Korsgade 18-20 og Gyldenløvesgade 12 samt rekreationshjemmet ”Solhuset” i Nærum. Solhuset blev solgt til Københavns kommune i 1948.

I 1961 ophørte foreningens syge- og begravelseskasse, men der var fortsat mulighed for billige lejligheder, legater og anden understøttelse samt undervisning.

Den gensidige kvindelige Hjælpeforenings sygekasse 1867-1961 se SY 46